maj - september 2024
Vild med vand. Kom med på Kajak, kano eller SUP
Kajak: Det kræver balance og styrke at padle kajak, men er al arbejdet værd. I kajak bliver man som ét med den omgivende natur, når man lydløst glider igennem vandet og kajakken følger vandets bevægelse. Det er en stor og flot oplevelse at mærke naturen fra kajak om det i havet rundt om Møn eller på søerne og åer i Sverige.
Vi kan lave ture for alle niveauer, blot man har lysten, modet og kan svømme.Det er en yndet aktivitet at opleve Møns Klint fra havsiden i kajak. Dog er det meget afhængig af vejr, vind og bølger om disse ture kan gennemføres. Til gengæld byder Møn på mange andre smukke kyststrækninger, der så kan lade sig gøre.
Kano: Giver stabilitet på vandet og ro til at nyde frokosten og kaffen på vandet, dog kræver det både styrke, god kommunikation og samarbejde at paddle en kano. Kano på søer, på elve og kanalerne i Dalsland er en meget attraktiv aktivitet i området, og kan stærkt anbefales som en del af en naturferie til Sverige.
SUP, Stand Up Paddel surf, er verdens hurtigst voksende vandsport og er ideal langs de danske kyster. Træn din balance og koordination og få en legende oplevelse på vandet. Det kræver lidt mere balance at SUP´pe end at ro kajak. Det er til gengæld mere legende og der er større mulighed for selv at tilpasse udfordringerne. Det er sikrere end at ro, da man ikke kan "vende bundet i vejret" og man nemt kan komme op igen. Børn kan let lege med. Efter instruktion laver vi ture langs kysten eller leger med boardet på jeers strand spot. Varighed ca. 2 timer.
Turridning i Sverige
Kom med på 3 dages rideture i Dalsland. Første overnatning i hytte og anden overnatning i telt. Sovepose og liggeunderlag kan lejes til turen.
Turen foregår i Dalsland nordvest for Sveriges største sø Vänern. Der rides på western heste i western sadler. Både små og store heste. Søde heste, så stor ride erfaring er ikke så vigtigt, dog er en god fysisk, da vi rider mange timer hver dag, og der er en del arbejde med pasning af hestene undervejs.
Vandreture i Norden
Kom med på vandreture
Danmark på weekend vandring:
- Møn med vandring på ruten Camønoen, langs Møns Klint og til flere smukke naturperler på Møn.
- Sydfyn med vandring på Øhavsruten og i Svaninge bakker.
- Thy Nationalpark med vandring ved Vesterhavet, i klit plamntagerne og de barske natur i Thy.
Norge og Sverige på ugeture i fjeldet:
- I Hardangervidda National på sommertur.
- Grövelsjön og Rogen på i både sommer og vinterfjeld.
- Dalsland med vandring på pilgrimsleden og mulighed for at supplere turen med ridning, kano og kajak undervejs.
21.-27. marts 2024
Vinterfjelds tur i Sverige
Elsker du vinterfjeld, friluftsliv, sne og ski så er denne tur en skøn naturoplevelse.
Turen starter og slutter ved Grövelsjön fjeldstation. Her kan der lejes fjeldski, støvler, pulk og hvad der ellers er brug for af udstyr – ud over egne personlige ting og tøj.
Turen vil variere med dagsetaper på mellem 15-20 kilometer. Nogle etaper er på de frosne søer i Rogen nationalpark, og andre etaper er op og ned ad fjeld omkring Långfjeldets nationalpark. Det er generelt i almindeligt vandre-tempo det meste af turen. Er nedkørslerne for stejle, kan man ta skiene af, og gå ned. Det er nødvendigt med skind på skiene, når man går op. Vejret på fjeldet skifter meget, så forvent alt hvad vinterfjeld kan byde på fra høj sol og stærk frost, til snestorm og slud sne, såvel som skønt vinterlandskab, spor efter fjeldets vilde dyr og en stor naturoplevelse. Turen er delvist i områder, der er populære til at is-fiske, så det er muligt tage et lille pilke-sæt med, hvis du er glad for at fiske og er morgenfrisk.
De første 2 dage den 21. og 22. marts er omkring Grövelsjön fjeldstation, hvor vi gennemgår turen, tester udstyr, ordner ski og prøvekører nogle ture med pulk. Ankomst er ved frokosttid den 21. marts. Så vi har eftermiddagen til at prøve udstyr. Den 22. kører vi en fællestur med alt udstyr, justerer udstyr og pakker så vi er helt klar til afgang den 23.
Den 23. marts går turen afsted, og vi overnatter i simple hytter undervejs. Her vil være brænde, gaskomfur og vand vi henter i søerne, og ved to steder er der mulighed for at gå i sauna. Men ingen el og toilet forhold er ude-das.
Planen er 4 dage afsted på tur med 3 nætter i hytter undervejs. Vi er tilbage på fjeldstationen hen ad aftenen den 26. marts. Afgang og hjemrejse den 27. marts. Medmindre man vil blive have påskeferie på fjeldet.
Transport til Grövelsjön, mad til turen, leje af udstyr og overnatning på fjeldstationen står deltagerne selv for. Tina hjælper gerne med vejledning i at leje udstyr. Hvis gruppen ønsker det, kan der koordineres fælles mad til turen. Tina sørger for pakkeliste og information inden afrejse. Deltagerantal er mindst 3 og højest 6 personer.
Forudsætning for deltagelse er at man kan stå på ski – langrend eller fjeldski, kan være afsted i al slags vejr ca. 8 timer om dagen, og fysisk kan trække let pulk og har balance til at køre med rygsæk. Vi skiftes mellem at køre med pulk og rygsæk. Deltagerne skal være dækket af deres egen fritids- og ulykke forsikring og rejseforsikring.
Turen er i områder, hvor det er påkrævet af vi følges ad og hjælper hinanden under alle forhold. Hjælpsomhed og tålmodighed er derfor gode egenskaber til sådan en tur.