Med Naturen kalder på tur
Naturen kalder kan tilbyde unikke oplevelser og aktiviteter med natur og friluftsliv.
Udgangspunktet er oftest i det dramatiske og suverænt smukke terræn på Møn i Danmark, eller i Området Dalsland i Sverige. Men også andre steder i Danmark og Norden.
Aktivteterne tager udgangspunkt i naturperlerne både på land og til vands. Det kan være i kajakt, kano eller på Stand Up Paddle boards, såvel som til hest, fods eller på ski.
Planlægger man at vandre, har Møn en alsidige natur og flotte kystetaper langs havet , der gør at Møns natur er udpeget til Unesco Biosfære område. I Dalsland findes et rigt, varieret klippe- og skovlandskab, søer og elve, og hvor man kan se både elg og grævling, og se spor efter bæverne ved vandet. Her kan Naturen Kalder tilbyde at guide og bidrage til en endnu større naturoplevelse på turen.
Turene guides af natur- og friluftsvejleder Tina Noregren, som har boet på Møn fra 2004 - 2018, og fra 2016 er kommet jævnligt i Dalsland, hvor hun har været bosat i 2019. Tina har siden 2020 været bosat på Fyn, hvor hun underviser i friluftsliv, natur og udeliv, og til daglig udforsker den sydfynske natur til lands og til vands.
Tina har instruktørkompetencer og stor erfaring indenfor både kajak, kano klatring, turridning, vinterfjeld og turski.
Planlægger I et større arragement for familien, skoler, institutioner, foreninger og virksomheder med ønsker ud over det sædvanlige, kan det arrangeres og sammensættes efter ønsker og muligheder.
Hvorfor bure sig inde, når man kan more sig ude!